09/04/2026
På Harreslevs højeste punkt vajede Dannebrog i dag, en markering af en ganske særlig anledning, Heinz Petersens 80-års fødselsdag.
Heinz er SSW’s “Grand Old Man” og har gennem flere årtier sat et markant aftryk på kommunalpolitikken. Som fraktionsformand i en valgperiode og borgerforstander gennem to valgperioder har han været en central drivkraft i udviklingen af vores kommune. Dertil kommer hans engagement i bestyrelsen, hvor han i en kort periode endda har været formand for SSW i Harreslev.
Dagen blev fejret i selskab med en række gæster, herunder kommunens borgerforstander Anke Schulz, borgmester Martin Ellemann samt SSW’s nuværende fraktionsformand Bjørn Ulleseit. Sammen markerede vi denne dag med en stor og velfortjent tak for Heinz mangeårige engagement for vores parti, vores kommune og hele mindretallet i Harreslev.
Tillykke med de 80 år og tak for indsatsen!🇩🇰